Infoshop og arkiv

Bogcaféen fungerer som en af mange infoshops for en stor del af venstrefløjen. Her kan du holde dig opdateret med hvad der sker gennem flyers og zines, læse vores biblioteksbøger, møde ligesindede og stille spørgsmål til bogcaféaktivisten – f.eks. om hvordan du bliver aktiv i Ungdomshuset.

I Barrikaden har vi også et omfattende arkiv fra den radikale venstrefløj i Danmark samt fra store dele af verden. Arkivet rummer især udgivelser såsom magasiner, zines, blade og aviser. Man kan ikke låne materiale fra arkivet med hjem, men man kan kigge i arkivmaterialet i Barrikadens åbningstid.